Ny direktør - Anders Aalund

Baggrund
I 1999 startede Peter med gradvist at overtage direktørstillingen efter sin far, Finn Aalund. Siden 2022 har Anders, Peters søn, gradvist påtaget sig et større ansvar og flere opgaver. Han er nu klar til at lede virksomheden.

Anders Aalund: ”Jeg glæder mig til at fortsætte vores virksomheds kerneværdier og samtidig gøre den klar til de næste 125 år.”

Peter er fortsat en del af firmaet og vil blot træde et skridt tilbage, for at overlade styringen til Anders.

Peter Aalund: ”Jeg er klar til at give stafetten videre til Anders. Dette vil give mig en friere rolle til andre opgaver hos Rødgaard”


Fremtidsfokus
Det har i mange år været tradition for, at direktøren overdrager firmaet til næste generation, for at videreføre det 125 år gammelt firma. Dette gør at Anders er 4. generation, som overtager.

Rødgaards Import har altid været kendt for at kunne skaffe det meste. Dette fortsætter, med flere nye ideer fra Anders. Der vil blive fokuseret mere på den grønne omstilling og tilpasningen, som medfølger.

Med en ingeniøruddannelse og flere års erhvervserfaring, kommer Anders med en solid rygsæk til at fortsætte driften.


Det bliver en spændende fremtid, hvor de gode kerneværdier og traditioner bibeholdes, samtidig med at firmaet oplever nyudvikling.

Peter Aalund vil fortsat være en aktiv del af Rødgaards Import og træder blot et skridt tilbage, for at overlade førerstillingen til Anders.


Om Rødgaards Import
I 1898 startede Rødgaards Import med at sælge udstyr, i Skolegade i Esbjerg, til mejerierne i det vestjyske.

Rødgaards Import er især kendt i Esbjerg og omegn, og det er her hovedkontoret og det største lager med mere end 48.000 varenumre på hylderne ligger.

Firmaet står til rådighed 24/7 og er kendt for rigtig god service, Rådgivning og knowhow er også noget, som kunderne værdsætter. De 42 medarbejdere, fra alle tre afdelinger, er eksperter inden for blandt andet værktøj, kuglelejer, svejsning og kemiprodukter, og de kan altid spørges til råds.

Klik her for at læse artiklen i Jydske Vestkysten