Momentværktøj
Momentnøgler
En momentnøgle er et værktøj der er meget brugervenligt, så man nemt kan bruge den i flere forskellige situationer. Det bruges ofte når man arbejder med mere skrøbelige metaller der ikke kan tåle at blive spændt for meget, eller for at sikre at en møtrik, ikke løsner sig ved bevægelse, fx til montering af dine fælge på bilen derhjemme.
Hos Rødgaards Import kan du finde et stort udvalg af momentnøgler og andre momentværktøjer, der er med til at sikre en høj kvalitet af dit arbejde. Med vores store udvalg, er du sikker på, at du altid kan finde lige den nøgle du står og mangler, og som passer allerbedst til opgaven.
På denne side kan du læse meget mere om vores produkter og værktøj. Husk, at du altid kan tage kontakt til os, hvis du har spørgsmål til nogle af vores produkter, eller hvis du har brug for vejledning til at vælge det rigtige produkt, - eller måske bare et godt råd.
Du finder en lang række producenter, blandt andet Bato, Stahlwille og svenske Bahco. Der er også momentnøgler med højre- og venstreløb.
Hvorfor bruge en momentnøgle?
Dette værktøj gør det let at stramme en bolt, eller møtrik i skrøbelige metaller, for eksempel carbon, der ikke kan tåle at bliver strammet for meget til. Man bruger også gerne momentnøgler ved andre tynde og lette metaller, for eksempel tyndere aluminium, eller bare generelt hvor en bestemt tilspænding er nødvendigt.
Ved at bruge momentnøglen kan du præcist indstille hvor meget kraft du vil bruge på at spænde, og det kan blandt andet anvendes på din cykel eller når du skal have monteret nye alufælge på din bil.
Hvordan virker momentnøgler?
En momentnøgle bruger det der hedder Newtonmeter, også kaldet Nm, til at måle momentet, altså kraften som du spænder med. I nogle tilfælde kan du også finde nøgler der bruger kilogrammeter eller pund i stedet (kgm og lbs).
Når du skal spænde en bolt, skal du altid starte med at nøglen står på nul, derefter skal du finde ud af hvor meget moment du skal bruge. Når du så drejer med nøglen vil du enten høre en klikkende lyd eller kunne se på dit display at du har nået det rette moment. Efter du har hørt lyden, må du endelig ikke stramme videre, da det kan skade både bolt og metallet den sidder i. Oplever du alligevel at bolten eller møtrikken ikke er helt spændt, kan det være fordi den trænger til en kalibrering.
Hvordan indstiller jeg en momentnøgle korrekt?
Hvordan indstiller man en momentnøgle korrekt, så man ikke overspænder eller underspænder skruer? Det er let nok at finde ud af, når man har prøvet det et par gange. Hvis du er i tvivl om hvordan nøglen skal indstilles så den virker korrekt, kan du oftest finde svaret i brugermanualen.
Nedenfor får du et par gode råd, om hvordan du kan indstille nøglen, for at få den bedst mulige funktion. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til os.
-
Vær sikker på at bolten eller møtrikken samt området omkring er rent og fri for fedtstof, olie og støv inden du går i gang. Det kan forstyrre nøglens præcision, hvis der sidder skidt i nøglen
-
I bunden af nøglen sidder der en låsemekanisme. Denne skal du løsne for at kunne indstille momentnøglen
-
Herefter skal du indstille momentværdien. Det anbefales at du først sætter værdien lidt lavere og derefter tjekker du efter på skalaen og sikrer at den er klar til at blive spændt
-
Når du har låst den sørger du for at spænde alle møtrikker og bolte, første gang ved den lavere værdi som du satte tidligere. Herefter indstiller du den præcise værdi du ønsker og spænder dem alle efter. På den måde sikrer du at de er spændt jævnt over hele fælgen eller maskinen som du spænder på
-
Herefter sætter du den igen til nul, så den slipper og er klar til næste gang, og du trækker momentnøglen væk, i en lige, vinkelret bevægelse
Selvom du kan bruge nøglen til at spænde møtrikker og bolte må den ikke bruges til at løsne. Her anbefales det at du bruger et værktøj der er beregnet til at løsne boltene med. Derudover skal du undgå at rykke i nøglen når du er i gang med at spænde en møtrik, det kan nemlig gøre at den spænder skævt, og det kan både være med til at ødelægge materialerne, samt give en spænding der ikke er korrekt nok, og som kan vriste sig løs.
Det er også vigtigt, at du aldrig sætter momentnøglen til en værdi, der går højere end den skala der står på nøglen - skal du bruge en værdi der er højere skal du finde en anden momentnøgle der kan klare den styrke.
Ligesom du skal sikre at møtrikker og bolte er rene, skal du også sørge for at de ikke er rustne. En bolt eller møtrik der er rusten kan have mistet styrke, samt kan skade metallet den sidder i.
Derudover skal du undgå at smøre momentnøglen, inden du bruger den til at spænde med. Det kan påvirke den måde den griber bolten på, og kan skabe friktion.
Momentskruetrækker og momentstav
Der findes også andre slags momentværktøjer. Blandt andet har vi både momentskruetrækkere og momentstave, der kan bruges til mange forskellige opgaver på værkstedet.
Adaptere
Passer din momentnøgle ikke til dit indstiksværktøj, for eksempel gafler, kan du bruge en indstiksadapter, der giver dig mulighed for at tilpasse størrelsen.
Reservedele
Mangler du reservedele til dine momentnøgler, kan du altid finde dette på vores side. Vi har både skraldehoveder og indstik, hvis dine andre slides op, og ellers kan vi altid tilbyde et godt tilbud på en ny momentnøgle. Derudover har vi også andre indsatser til dine nøgler - for eksempel et gaffelindsats.
Hvordan vedligeholder man en momentnøgle?
Det er vigtigt at man vedligeholder sine momentnøgler, da det jo er afgørende at det er præcist i enhver situation. Derfor bør du være omhyggelig når det kommer til opbevaring, så det ikke falder på gulvet, bliver støvet til eller lignende, så det skader kalibreringen. Hvis du ligeledes bruger din momentnøgle til at løsne møtrikker og bolte med, kan det også være med til at ødelægge skraldefunktionen i nøglen.
Hvis du fornemmer at den skal kalibreres, bør du tage den til en fagmand, så du er sikker på at den kalibreres og indstilles præcist. Skiller du den ad i utide, kan det også være med til at samle støv i samlinger og lignende, der kan være svært og få ud igen og som påvirker præcisionen.
Det anbefales at du opbevarer nøglen i sin emballage, eller pakker den godt og sikkert ind når du ikke bruger den.
Hvordan kalibrerer man momentnøgler?
Bruger du nøglen ofte eller til professionel brug, for eksempel hos en automekaniker, bør du få den kalibreret omkring hver 12 måned - eller efter 5.000 spændinger. Dette er fordi den hyppige brug slider på indstillingerne og kan gøre dem mere upræcise over tid. Hvis du får den kalibreret, er du sikker på at den altid er præcis når du bruger den rigtigt.
Mange momentnøgler sælges med et kalibreringscertifikat, der sikrer at den kan kalibreres professionelt. Hvis du forsøger at kalibrere den selv, vil certifikatet frafalde og ikke længere være gyldigt. Husk at bede os om kalibreringscertifikatet, hvis dette ønskes.
Vær opmærksom på at hvis du bruger en adapter eller forlænger på din momentnøgle, vil momentværdien ændre sig, Du kan dog bruge en formel til at beregne den nye værdi, eller Nm. Dette vil ofte fremgå at brugsanvisningerne.