Forlænget bor og borestyr

,

Vi prøver at løse kundernes problemer så godt som muligt. Vi sætter en ære i at kunne give den ekstra service inden for værktøj, maskindele, lejer og meget mere.

 

Kunden kom ind med en problemstilling der hed at han skulle 160 mm ned for at bore en bolt op. Da boret skulle være venstredrejet var det en udfordring, da venstredrejet bor normalt ikke laves så lange.

Den største udfordring bestod derfor i at få et bor der var langt nok, men på samme tid venstredrejet da det var en bolt der skulle ud.

Da det var vigtigt at ramme midt inde i bolten fik vi lavet nogle borestyr til kunden, som skulle hjælpe med samme problem; at nå ned til bolten, der var 160 mm nede.

Vores medarbejder Steve Wobeser fik udarbejdet nogle bor og borestyr, som var lange nok til at kunne nå ned til bolten, samtidig med at den var venstredrejet.

Ved at stykke dette sammen, var det muligt for kunden at løse sin opgave uden problemer.

Af andre opgaver kan nævnes specialkufferter til sortering af store bolte og møtrikker, samt toppe til at spænde møtrikken med en skraldenøgle for at lette arbejdsbyrden.