Dorthe fejrer 40 års jubilæum

D. 1/4 1982 startede esbjergenseren Dorthe Kristensen, som elev hos Rødgaards Import. Hun kom ind til en familieejet virksomhed gennem flere generationer. Dorthe har selv været med til generationsskiftet fra Finn Aalund til Peter Aalund, som udtaler:

”Dorthe er uundværlig for virksomheden, hun har fuld kontrol over alle daglige funktioner og løser alle problemer store eller små, nye eller gamle

Tak for et godt samarbejde igennem mange år – jeg glæder mig til mange år endnu”

Efter 40 gode år sidder hun stadig i bogholderiet med sine kollegaer, hvoraf Ina Sandholt og Dorthe har siddet sammen fra begyndelsen. Afdelingen har udviklet sig meget, og er gået fra meget manuelt arbejde, til en mere digitaliseret fremgang. Det er alt lige fra giro kort der skulle skrives i hånden, til fakturering, som før tog en hel dag, og nu er kortet ned til 30 min.

Da hun er en meget ansvarsbevidst og engageret person, ved kollegaerne at de altid kan søge hjælp hos hende. Med hendes gåpåmod, er hun med til at drive personaleforeningen.

Kollega i bogholderiet, Ina Sandholt: ”Hun har jo været og er en utrolig god kollega, Vi har jo arbejdet sammen i 40 år og kender hinanden utrolig godt både arbejdsmæssigt men også privat. Hun er en meget ansvarsbevidst og engageret medarbejder og kollega”

For Dorthe har det været en behagelig afveksling, at kunne være den venlige stemme kunderne hører, når man ringer til Rødgaards Import, og ordene ”Omstillingen det er Dorthe” klinger.

Siden hun startede for 40 år siden, er Dorthe blevet beriget med 2 børn og 5 dejlige børnebørn. Det nyeste familiemedlem I hendes hjem i Esbjerg er hundehvalpen Marley.

Fredag skal hun hjemme fejres af familien, til en hyggelig middag.

På Darumvej samles alle kollegaerne fra Rødgaards Import Esbjerg fredag d. 1/4 for at hylde Dorthe til frokost.