ISO 9001:2015 certificering

Vi er ISO 9001:2015 certificeret

Om Rødgaards Import A/S

I 1898 blev Rødgaards Import grundlagt på Skolegade i Esbjerg. Det startede som en maskinhandel med fokus på salg til mejerier og med hovedvægten lagt på pergament, flasker, kemikalier, smørfarver, drivremme m.m. I dag sælger vi værktøj, maskindele, svejseudstyr, lejer og meget mere.

Siden 1898 voksede firmaet og blev i 1947 overtaget af I. E. Sørensen, som er oldefar til den nuværende direktør, Anders Aalund.

Da Anders Aalund overtog direktørposten efter hans far, Peter Aalund i januar 2024, er den digitale rejse fortsat med topfart.

Rejsen mod certificering

Det har været en stor oplevelse, at sætte sig ind i alle kravene for ISO 9001:2015, som er den internationale standard for kvalitetsledelse.

Valcert har været en stor hjælp gennem hele processen for at blive certificeret.

Alle nuværende procedurer er blevet undersøgt og vurderet. Dette gælder både inden for lagerhåndtering, bogholderi, salg og resten af organisationen hos Rødgaards Import.

Formålet med kvalitetsledelsessystemet hos Rødgaards Import er at sikre en høj og ensartet kvalitet igennem salgs-, indkøb-, udpaknings- og distribueringsprocessen.

Rejsen har været gældende for alle tre afdelinger i Esbjerg, Kolding og Aarhus.

Betydningen af ISO 9001:2015

Med en certificering er det et synligt stempel, på at Rødgaards Import gør sit bedste for at opholde en høj kvalitetsstandard.

Som led i ISO 9001 kvalitesledelsesystemet er der opsat flere kvalitetsmål som skal sikre den gode leveringstid og service som vi er kendt for. Dette gælder selvfølgelig for alle afdelinger.

Med en ISO 9001:2015 er vores kunder sikret en fortsat god service, fra medarbejdere med et højt produktkendskab.

Certificeringen kan ses her, og proceduren kan fremvises efter forespørgsel:

Dine fordele ved certificeringen

Med en ISO 9001:2015 certificering er der garanti for at vi lever op til en række standarder.

Dette gør at du, som kunde fortsat kan stole på, at du får den gode kvalitet og kundeservice, når du handler hos Rødgaards Import.

Mottoet hos Rødgaards Import, ”har vi det ikke, skaffer vi det”, fortsætter vi med at opfylde, så godt som vi kan.

Fremtidsudsigter for Rødgaards Import

Udviklingen hos Rødgaards Import vil fortsætte. Der vil være stor fokus på at opfylde ISO 9001:2015.

Den digitale rejser rykker frem i fuld fart. Dette vil kræve at nogle procedurer ændres og tilpasses. Mange rettelser i firmaet vil ske over en længere periode, for at sikre at digitaliseringen gribes korrekt an.

Afslutning

Det har krævet meget arbejde at få et ISO 9001:2015 certifikat og det vil fortsat kræve meget af alle medarbejdere for at implementere nye tiltag og holde fast i de nyligt indførte.

Vi er glade for at kunne have opnået denne certificering og det ville ikke kunne være lykkes uden de gode medarbejdere hos Rødgaards Import.

Følg med på den kommende rejse ved at holde øje med denne side, eller følg os på LinkedIn.

Kontaktinformation

Du er altid velkommen til at kontakte os direkte. Der sidder mange gode eksperter ved telefonen, som er klar til at hjælpe dig.

Se alle vores kontaktoplysninger og åbningstider her